NYTÅRSSKYDNING 2013

Som sædvanlig trak den årlige nytårsskydning i Tiset skytter til fra nær og fjern. Da dagene netop nu er ekstrem korte, er samtlige skydninger strikket således sammen, at så mange som muligt kan komme igennem. Bl.a. skydes der kun 16 duers jagtskydning og 10 duers trap. Dertil kommer serieskydning ifa. Vilde Duer og den gammelkendte ræveskydning, som har kendetegnet skydebanen i Tiset i umindelige tider.

Flugtskydningsudvalget havde trimmet maskinerne og samlet det nødvendige hold af hjælpere til at afvikle skydningen. Stemningen var fra morgen til aften høj og gråvejret til trods, fik vi ikke så meget som en dråbe regn hele dagen.

Da kl. slog 15.00 var der dømt omskydning, hvor der i de mange forskellige rækker var skytter som havde samme antal træffere. Omskydningen blev fulgt af mange af de øvrige skytter og der skulle da også skydes om op til flere gange, inden vinderne i de forskellige rækker var fundet.

Kl. 16.00 kunne Kresten Jessen slå på klokken og meddele alle i det fyldte klubhus, hvem der havde vundet de forskellige skydediscipliner og traditionen tro bestod præmierne af lutter gode slagtervarer til nytårsbordet fra Slagter Warming i Gram. Igen blev nytårsskydningen afviklet uden problemer og var som nævnt rigtig godt besøgt.

Da alle præmier var uddelt og roen igen havde sænket sig, var der tid til at hvile de mange trætte ben og nyde nogle afslappende timer i klubhuset.

Flugtskydningsudvalget takker alle for et fint og flot flugtskydningsår samt takker alle, som på den ene eller anden måde har bidraget til, at alt har klappet ifm. de mange skydninger på banen.

Godt nytår til alle med glædeligt gensyn i 2014, hvor banen på mange måder vil komme til at ændre udseende, da både en ny vej til skydebanen, nye maskinhuse og støjvolde vil komme til at sætte sit præg på banen de kommende år.

På vegne af flugtskydningsudvalget

Kresten Jessen.

Ejner Gubi (29/12-2013)

 

Sidste skydning i 2012

Ja så er det såvidt igen, året er ved at slutte, og vi har vores sidste skydning i år,d.28 dec. fra kl. 10.00 -15.00.

Der skydes i:

Mester- række
A- række
Veteran- række
Vild duer
Ræv
Trap

Salg af kort stopper nok 14.45 kommer lidt an på vejr og vind, men senest kl.15.00.
som noget nyt er der lodtrækning om gevinster på skyde kort,der ikke er med i omskydningen.Hvor mange gevinster der er,ja det må tiden vise ved det ikke d.d.

Der er varmt mad fra kl. 12.00-- 60,00 kr.

mvh
Flugtskydnings Udvalget

 

Tiset vs Bredebro

Den traditionelle venskabsskydning i flugtskydning mellem Bredebro og Tiset Jagtforeninger, og som snart har kørt i 40 år, blev i år afviklet med første head i Bredebro, hvor hjemmeholdet trak sig ud som vinder med i alt 221 duer i 252 skud, hvor Tiset skød 216 duer i 259 skud. Andet og sidste head blev afviklet i Tiset torsdag den 2. august og også her trak hjemmeholdet det længste strå: Tiset skød 226 duer i 250 skud og Bredebro skød 225 duer i 253 skud.

Samlet resultat blev en meget tæt sejr til Bredebro med i alt 446 duer i 507 skud, hvor Tiset skød 442 duer i 509 skud. Det meget tætte løb vidner om at de foreningers skytter stort set befinder sig på samme niveau og at selve skydningen er strikket godt og fair sammen af stifterne af skydningen, som ikke er ændret i de mange år den har kørt.

Bedste individuelle Bredebro-skytte i Bredebro blev Frede Rasmussen med 24/24 og bedste Tiset-Skytte i Bredebro blev Kurt Koed med 23/24 Bedste individuelle Tiset-skytte i Tiset blev Jesper Clausen med 24/24 og Bedste Bredebro-skytte i Tiset blev Richard Nielsen med 24/25

Alle skytter glæder sig allerede til næste års dyst, hvor Tiset allerede nu har lagt sig i selen for at vinde pokalen, som de seneste år har stået i Bredebro.

Alle medlemmer af de to foreninger kan frit deltage i skydningen og ingen kan ”ødelægge” resultatet, da det altid kun er de ti bedste skytter fra begge foreninger som tæller. Også på dette område har stifterne af skydningen været yderst hensynstagende til alle medlemmer i foreningerne.

Ejner Gubi

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Præmieskydning Tiset
Lørdag d. 2/6 – 12      Kl. 10.00 - 16.00
Der skydes til 2 x 24 i alle rækker
2 bedste serier tæller.
Mesterrække med 2 dubletter
A –  Veteran række.
Damer og Junior skyder i A
Bedst af 2 x 24 med en dublet.
Præmier !         Ved min.85 serier pr. række
1.præmie.                  3000.00 kr.
2.præmie.                  2000.00 kr.
3.præmie.                  1000.00 kr.
Ellers 60% af indskud.

Indskud pr. serie 100.00 kr.
Flugtskydningsudvalget

Se/Udskriv som PDF

 

 

Velkommen til Tiset flugtskydningsbane 2012.
 

Flugtskydningstræning hver Lørdag i Marts, fra kl. 12.00 - 16.00

Flugtskydningstræning hver torsdag i April, fra kl. 18.00 - 21.30

Flugtskydningstræning hver torsdag i Maj, fra kl. 18.00 - 21.30

Flugtskydningstræning hver torsdag i Juni, fra kl. 18.00 - 21.30

Flugtskydningstræning hver torsdag i Juli, fra kl. 18.00 - 21.30

Flugtskydningstræning hver torsdag i August, fra kl. 18.00 - 21.30

Flugtskydning hver lørdag i September kl. 12.00 - 16.00

.

Dog er trap banen åben fra kl.9.00 da der er kvalli skydning til Dm så hvis der er nogen der har lyst er i velkommen.

Der skydes til 100 duer og det koster 200kr.pr. mand at deltage

 
Flugtskydnings
udvalget.
 

Lidt om os her ude .

Vi er ca. 15 pers. Til at servicere jer .
Jens Mortensen , Allan Rudolph , Preben Sørensen ,Anders Olsen , Vagn Kirkmand , Henry Johansen , Leo Rasmussen , Frede Brodersen , Åge Fogh , Jørn Årup , Kresten Jessen.

Pigerne er:
 Sandi Olesen , Mona Jessen , Jette Kjær.
 
Instruktørerne:
Jens , Allan , Preben , Henry , Leo , Frede , Kresten , Mona . Så der er mulighed for at få lidt hjælp på banen.


Skydebanen er 100% ejet af Tiset jagtforening. Banen blev anlagt i 1975.
Og er siden løbende moderniseret, så den i dag fremstår som et morderne skydeanlæg.
Men mulighed for at skyde Jagtbane, Vildduer, Ræv, og der er også overdækket Nordisk Trap bane.
Der er billeder fra skydebane i fotoalbum.

Der er alm. træning en gang om ugen. (se evt. aktivitets kalender)
Der afholdes også observations skydninger i Nordisk Trap samt div. stævner.
Der er altid uddannede instruktører til hjælp og vejledning.. Man skal bare spørge....