Familiejagten 2011 .


 

Billed serien fra årets familiejagt fortæller med al mulig tydelighed, at jagten er det sekundære og at hyggen er det primære. 15 voksne og 15 børn var troppet op til den traditionsrige hyggedag, hvor jagten sammenlagt tog to timer og hvor udbyttet blev en sneppe og en fasankok.
Til stor moro forde voksne og med meget undrende blikke fra de yngste, kunne dagen byde på enhelt specielt oplevelse i form af en såkaldt sneppe-debutant, med de traditioner der med følger. Jonas Gubi nedlagde sin første skovsneppe og måtte efter paraden kysse den afsjælede fugl i rumpen.

Efterfølgende gik man ind i det opvarmede klubhus til fælles hygge over gløgg, varm kakao og æbleskiver og ikke at forglemme, godteposer til de fremmødte børn. Vildt- og Naturplejeudvalget havde over nogle aftener sammentømret nogle smukke redekasser til såvel stær som mejse. Disse blev,sammen med godteposer og mejsekugler, bortloddet på det efterfølgende lotteri, hvor hovedgevinsten var en krage- og skadefælde, ligeledes bygget af udvalget bag arrangementet, der som sædvanlig summede af jul og hygge og som viste familiemedlemmerne lidt om, hvad en jagt kan byde på af spændende og forunderlige oplevelser.

Med familiejagten er der nu sat punktum for denne sæsons fællesjagter i foreningen.

Næste store oplevelse vi kan se frem til er den årlige nytårsskydning, som sædvanlig afvikles på flugtskydningsbanen den 28.december fra kl. 09.00 - 15.00.